Tango & Jacob Gade

Se mere om TangoGades aktiviteter på Facebook

Tango er en dans og en musikform, som er opstået i slutningen af 1800-tallet i

Buenos Aires i Argentina og i Montevideo i Uruguay.

De to nationer stredes længe om, hvor tangoens vugge stod, men bilagde striden og ansøgte i 2009 om, at tango skulle defineres som del af UNESCO’s Verdensarv.

Tango er nu opført på UNESCO’s verdensarv-liste

“The Representative List of the Intangible Cultural Heritage of Humanity”.

 

Tangoen kommer til udtryk gennem både musik, poesi og dans.

Den er en blanding af europæernes mazurka, cubanernes habenera, de argentinske og uruguayanske gauchoers milonga og afrikanske slavers candombes.

Tangoen er altså en fusion af mange stilarter og mange nationer.

Kendetegnet for tangoen er da også, at den både udtrykker og inspirerer til

forskellighed og kulturel dialog.

 

En af verdens største tangokomponister, Jacob Gade (1879-1963), er fra Danmark.

Han blev født i Vejle som søn af en instrumenthandler og spillemand. I 1919 rejste han til USA, hvor han bl.a. blev medlem af New York Philharmonic. Han vendte i 1921 tilbage til København som kapelmester, solist og komponist.

I 1925 lancerede han den senere verdenskendte Tango Jalousie.

 

Vejle skal have en tangoforening,

for her blev en af verdens største tangokomponister født.

På verdensranglisten over de tre mest kendte tango-kompositioner finder vi

La Cumparsita (Uruguay), El Choclo (Argentina), og

Danmark/Vejle er repræsenteret med Jakob Gades Tango Jalousi.

Hvert minut bliver Tango Jalousi spillet et eller andet sted på kloden.

 

TangoGade